Dansk tekst:
Megalodon (Otodus megalodon) er en uddød type haj, som menes at have levet for ca. 23 til 3,6 millioner år siden. Hajen anses for at være en af de største og mest kraftfulde hajer der nogensinde har eksisteret, og nogle forskere mener at den kunne have nået en længde på op til 18 meter og vejet op til 100 tons.

 

Megalodon var en type makrelhaj, og det latinske navn lamniformes betyder rovdyr. Denne betegnelse omfatter faktisk også de mere moderne arter, såsom den hvide haj og makohajen, eller som man også kalder den på dansk, makrelhajen.

 

Man mener at megalodon hajen havde et lignende udseende som disse hajer, med en stor krop og en spids snude. Dens størrelse og tænder adskiller dog arten fra andre sildehajer. Megalodon havde nemlig nogle utroligt store og knivskarpe tænder, der var op til 18 centimeter lange, med hele 184 tænder fordelt i kæben. Dette gjorde hajen i stand til at jage en lang række havdyr, herunder hvaler og andre store hajer.

 

På trods af sin størrelse og imponerende egenskaber er megalodon nu uddød. Den nøjagtige årsag til dens uddøen kendes ikke, men man mener at det skyldes en kombination af faktorer, heriblandt de ændrede havniveauer og fremkomsten af nye rovdyr. I dag er megalodon kun kendt gennem de forholdsvis sjældne fossile rester, herunder tænder og ryghvirvler, der er blevet fundet forskellige steder rundt om i verden.

I gabet på megalodon hajen

I dag er et af de tydeligste spor fra disse forhistoriske hajer deres fossile tænder. Som nævnt ovenfor, kan disse tænder være af en imponerende størrelse, især sammenlignet med andre hajtænder og lignende fund.

 

Fossilerede megalodon tænder er typisk store, trekantede og savtakkede med en karakteristisk form der er let genkendelig når man blot har set dem en enkelt gang før. De kan variere i størrelse fra få centimeter til over 18 centimeter, og de findes ofte i forskellige farver, herunder hvid, gul, brun og sort

 

De fossilerede megalodon tænder er ofte til at finde ved kyster, grusgrave, lergrave, klippeformationer af skifer eller sandsten, og de er ofte velbevarede på grund af de omgivelser de har været opbevaret i.

 

Hvis du finder en fossileret megalodon tand  vil den sandsynligvis være mørk i farven og have en ru og ujævn overflade. Den ville også have den karakteristiske trekantede facon, komplet med de med savtakkede kanter, og så er den formentlig også forholdsvis stor sammenlignet med de fleste andre fossile hajtænder.

 

Megalodon tænder bliver værdsat af samlere over hele verden, og de udstilles ofte på museer og i private samlinger hvor mange folk sætter pris på at få et indblik i dette forhistoriske rovdyr.

 

Men herhjemme i Danmark, såvel som resten af Skandinavien for den sags skyld, hører de til sjældenheden i forhold til deres naturlige forekomst. Ifølge denne artikel fra TVSyd, er der faktisk kun blevet fundet tænder fra den kæmpemæssige haj 3 gange i Danmarkshistorien. Disse 3 tænder blev fundet ved Gram, Horsens og Hedensted.

 

De fleste tænder fra hajen bliver fundet i Nord- og Sydamerika, hvor Peru og Chile især er verdenskendte for de mange fossiler man kan opdage i visse områder ved henholdsvis områderne omkring Pisco og Huarra.

 

Der er dog også i USA blevet opdaget mange fossile hajtænder fra megalodon gennem tiden, ofte under havet hvor dykkere går på jagt, såvel som i gamle kyststrækninger der i dag er ørken eller på anden måde tørlagt siden hajen svømmede for millioner af år siden.

 

Fossiler man kan finde når man dykker i Florida

Når man dykker i Florida kan finde nedenstående fossiler. Kontakt mig gerne hvis I vil have tilbud på nogle af nedestående fossiler. 

Copyright @2012 DMIKennedy

Kundvagn

0
image/svg+xml

Ingen produkter i kurven

Continue Shopping
Välj din valuta